Forside / Alle produkter / Knive / Yanagiba
Yanagiba betyder pileblad og kniven har sit navn fra pilens lange og smidige grene og blade. Den er en af de ældste japanske knivtyper, der stadig bruges i dag. Dens lange, enkle klinge gør det muligt at skære igennem fisken med et enkelt snit. Yanagiba er traditionelt kendt for at være sushikokkens bedste ven, da bladet er smedet således, at fisken let slipper kniven, og den skærer perfekte skiver sashimi. I Japan er de traditionelt kun slebet på den ene side af bladet, hvilket sikrer de tyndeste skiver af rå fisk. Mange producenter sliber i dag begge sider for at imødekomme den vestlige knivkultur.
Yanagiba knivens lange, smalle og ensidigt slebne blad gør den til en ikonisk japansk specialkniv. Denne form gør det muligt at skære rå fisk i tynde, ensartede skiver med et enkelt, glidende snit, hvilket bevarer fiskens struktur og smag. Yanagiba-kniven er uundværlig for tilberedning af sashimi og sushi og er et foretrukket valg blandt professionelle sushikokke.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvad adskiller en Yanagiba kniv fra andre japanske knive?
Yanagiba kniven har en lang, smal og enkeltslebet klinge, hvilket gør den ideel til præcise snit i rå fisk, som kræves ved tilberedning af sashimi og sushi.
Er Yanagiba kniven egnet til venstrehåndede brugere?
Ja, der findes Yanagiba knive designet specielt til venstrehåndede, med slibning på venstre side af klingen.
Hvilket stål bruges i jeres Yanagiba knive?
Vores Yanagiba knive er fremstillet af forskellige typer høj kvalitet stål, herunder VG10 og Aogami (Blue Paper Steel), som begge er kendt for deres holdbarhed og evne til at holde en skarp kant.
Hvordan vedligeholder jeg min Yanagiba kniv bedst?
For at sikre lang levetid anbefales det at vaske kniven i hånden, tørre den grundigt af og opbevare den sikkert. Regelmæssig slibning vil også hjælpe med at bevare skarpheden.
Hvad er en Yanagiba-kniv?
En Yanagiba er karakteriseret ved sin lange, slanke og enkeltslebne klinge, som typisk måler mellem 270 og 330 mm. Denne form gør det muligt at skære ultrafine, rene snit – uden at mase fisken.
Når du fører kniven gennem fisken i en jævn bevægelse, trækker du bladet mod dig, uden at lægge pres. Resultatet er perfekte, glatte skiver med minimal friktion – præcis som japanske kokke har gjort det i århundreder.
En kortere kniv ville kræve frem- og tilbagegående bevægelser, hvilket ville skabe en ujævn overflade og forringe både tekstur og smag. Derfor er Yanagiba uundværlig, når du vil arbejde med sashimi og sushi på autentisk vis.
Historien om Yanagiba
Yanagiba er en af de mest ikoniske knive i japansk knivtradition – sammen med Deba og Usuba. Disse tre knivtyper udgør fundamentet for den klassiske japanske køkkenteknik, og de har rødder helt tilbage til den gamle skoles håndværk i Japan.
Den oprindelige Yanagiba blev udviklet i Sakai, et område i Kansai kendt for sit enestående håndværk og sine mange mester-slibere. Hos Japanese Gastro Knives får du stadig Yanagiba-knive fremstillet netop dér – i hjertet af den japanske knivkultur, hvor præcision, tradition og respekt for materialet går hånd i hånd.
Hvad bruges en Yanagiba til?
Yanagiba-kniven er specialudviklet til udskæring af rå fisk – især til sashimi, hvor hver skive skal være perfekt i både tykkelse og struktur.
Det er dog vigtigt at vide, at Yanagiba ikke bruges til at filetere fisken. Til det formål anvendes en Deba-kniv, som er kraftigere og kan håndtere ben og større stykker. Yanagiba bruges først derefter – til det præcise, delikate arbejde.
Kniven er udviklet med tanke på det japanske køkken, hvor man spiser med pinde, og derfor skal stykkerne være lette, ensartede og delikate at samle op.
Hvad skal du ikke bruge Yanagiba til?
En Yanagiba er ikke egnet til grøntsager eller hårde emner. Hvis du søger en kniv til grøntsager, anbefaler vi i stedet en Nakiri-kniv, som er designet til det formål.
Du kan teoretisk bruge en Yanagiba til at skære f.eks. steg, men hos Japanese Gastro Knives anbefaler vi en Sujibiki til den type opgaver. Den er slebet på begge sider af bladet og er mere alsidig.
Vil du derimod hakke i kød med ben eller knogler, er en Gyuto et langt bedre valg. Og hvis du ønsker en allround kniv til det meste, er Santoku-kniven det oplagte valg.
Sådan passer du på din Yanagiba
En yanagiba er et præcisionsværktøj, og med den rette pleje kan den holde i mange år.
Hos Japanese Gastro Knives anbefaler vi følgende:
Opbevaring
Hvordan du opbevarer din Yanagiba afhænger af dine præferencer. Du kan bruge den originale æske, en magnet eller en skuffeindsats – blot du sørger for, at klingen er beskyttet mod slag og ridser.
Hvis du bruger en knivmagnet, så klask aldrig kniven hårdt op på den, men lad den glide forsigtigt på plads. Det forlænger både æstetikken og levetiden.
Hvorfor vælge Yanagiba fra Japanese Gastro Knives?
Hos Japanese Gastro Knives får du adgang til ægte japansk håndværk – direkte fra smedene i Sakai og andre traditionelle knivregioner. Hver Yanagiba er skabt med respekt for japansk kultur og gastronomi, og du får ægte funktionalitet, ikke kun form.
Vi udvælger kun knive fra smede, der arbejder med VG10 og Aogami-stål – to af de mest anerkendte ståltyper i Japan, kendt for deres skarpe kant, holdbarhed og æstetiske balance.